BORGERMØDE I VEJLBY INFORMEREDE OM NYT STADION

22.11.2024 11:45

Aarhus Kommune og AGF inviterede til borgermøde for borgerne i Vejlby, der skulle give svar og lede op til spørgsmål om det nye Vejlby Stadion.

Der var stort fremmøde og endnu større spørgelyst, da Aarhus Kommune og AGF torsdag eftermiddag inviterede til borgermøde i Vejlby Risskov Hallen om AGF’s kommende midlertidige hjemmebane fra 2025 i Vejlby. 

Med ambitionen om mest mulig lydhørhed og åbenhed overfor lokalområdet, var borgermødets fokus at give borgerne indsigt i logistik, trafik, sikkerhed og kampafvikling og en generel indsigt i projektet. 

- Når vi forlader Vejlby igen med Superligaholdet - men forhåbentlig også imens vi er der - er den klare vision, at borgerne skal have en opfattelse af, at AGF har været imødekommende og har lyttet til ris og ros. Dog håber vi på forståelse af, at der er rigtig mange forskellige brugergrupper, der alle har forskellige ønsker, sagde adm. direktør i AGF, Jacob Nielsen, da han indledte borgermødet.

På dagsordnen var en gennemgang af kommunens rolle i projektet, AGF’s rolle og information om kommende kampafviklinger. Derudover var der plads til spørgsmål fra tilhørerne, som især kredsede om det praktiske ved det kommende stadion.

Fra Aarhus Kommune introducerede Morten Pedersen, der er sektionsleder hos Aarhus Kommunes afdeling for Sport og Fritid, kommunens ansvar og rolle i forbindelse med det nye byggeri. Her er kommuneN afsender på det permanente stadion, der skal stå efterfølgende som hjemmebane for AGF Kvindefodbold og talentholdene, samt som en mulighed for byens divisionsfodbold.

Fra AGF’s side ligger ansvaret hovedsageligt på det midlertidige stadion, hvor vi har lejet os ind fra 1. februar 2025 - i det ansvar ligger al kampafvikling, etablering af stadionfaciliteter og sikkerhed.

Efter oplæg fra kommunen og AGF blev borgerne inviteret til at stille spørgsmål til relevante medarbejdere fra blandt andet AGF ved såkaldte ”Specialiststande”. Her var der stor interesse for at høre nærmere omkring AGF’s tilstedeværelse i Vejlby og også de bekymringer, der kan følge med. Herunder ikke mindst parkering og trafik.

Fra januar i det nye år blive oprettet en helt nu underside her på AGF.dk, der vil indeholde en lang praktiske oplysninger og en Q&A, og med muligheden for at kontakte AGF med spørgsmål.