YOUNG GUNS TOG EN SEJR MED HJEM FRA MANCHESTER 

14.03.2024 09:22

På en træningslejr vandt AGF U17 3-1 over Manchester United.

AGF’s U17 kommer i dag hjem fra en træningstur til England hos Manchester United. Her besøgte holdet The Aon Training Complex - tidligere kendt som the Trafford Training Centre - som er træningsanlægget og akademibase for Manchester United. 

Her spillede U17 holdet også en træningskamp mod et U17 hold fra Manchester Uniteds akademi, hvor det blev til en flot 3-1 sejr. 

De århusianske mål blev scoret af Glad Egbedi, Alan Sediq og Tomas Kristjansson. 

Holdet var også på besøg på Manchester Uniteds hjemmebane, Old Trafford under et par inspirerende og udbytterige dage i det engelske. 

U17 spiller næste turneringskamp på lørdag mod Vejle hjemme på Fredensvang.