NY APP BRINGER DIG ENDNU TÆTTERE PÅ AGF

14.03.2024 11:37

Billetter, afstemninger, live opdatering og masser af eksklusivt indhold – vores nye AGF-app er nu på gaden. Så er du altid med.

Vi er nu klar med en ny AGF-app, som kommer på gaden i dag torsdag i App store og Google Play. 
 

Med AGF-appen er du altid med. For den bringer dig tættere på klubben og sikrer, at du altid er opdateret.

- AGF-app’en er et tilbud til alle, der har en interesse for AGF. Det er vores mål, at app’en binder klub og fans sammen - både praktisk til kampe med billetter og masser af indhold om kampene. Men særligt imellem vores kampe med masser af spændende engagerende indhold, siger marketingdirektør i AGF, Asger Munkholm. 

AGF-app’en er en nyhedsapp, der samler det hele, og blandt de mange funktioner og muligheder kan du gætte på start 11’eren og dele det med dine venner, du kan stemme på ”Man of the match”, teste din viden i quizzer, finde live opdateringer og statistik fra kampe. 

Og selvfølgelig kan du også købe og gemme dine billetter med app’en og holde styr på dit AGF-abonnement, ligesom du får Push-beskeder med vigtig information eller gode tilbud. Og så er der ikke mindst alt det gode indhold:. 

- Man vil kunne finde det gode indhold, man allerede kender fra vores platforme: interviews, optakter, reportager og et omfattende arkiv med indhold, der kan opleves igen og igen. 

- Oven i det kommer vi nu med endnu mere indhold i med vores nye abonnement Play+. Her får man blandt andet nye spændende programmer, minidokumentarer og nye studieprogrammer, der giver et indblik i AGF, fortæller Asger Munkholm. 

 Det er også i AGF Play+ man finder livestreams af kampe, som for eksempel AGF's U19 kampe og Future Cup. Er man Play+-abonnent er der også forkøbsret til udvalgte kampe en rabat på 10 % på to billetter til hver kamp.

Læs mere om den nye AGF-app. 

Du finder den officielle AGF-app her:

App Store
Google Play