MEGET MERE AGF I AGF PLAY+

15.03.2024 07:37

AGF lancerer nu AGF Play+. Et nyt indholdsunivers med alt, hvad der rør sig i AGF – og lidt til.

I går inviterede AGF alle med hjerte og interesse for fodboldklubben ind i et nyt indholdsunivers AGF Play+, hvor vores ambition er at give dig noget af det bedste klub-tv, der kan støves op. I AGF Play+ kommer man endnu tættere på klubben, på spillerne og kampene. 

Målet er at tilbyde underholdning, oplysning og et perspektiv på AGF, der ikke kun henvender sig til fans, men også til familier, børn og unge. 

- Med AGF Play+ vil vi gerne tilbyde vores fans et produkt, der tilgodeser den inkarnerede fan, men som også har indhold til familier, unge og børn, der har eller vil have et forhold til AGF - der skal være indhold i øjenhøjde for alle, siger marketingdirektør Asger Munkholm. 

Se nye programmer og kampe
Blandt de mange tilbud, der kommer til at ligge i AGF-app’en er helt nye programmer og serier, livekampe med AGF’s U19 hold, Future Cup’en og Superligaholdets træningskampe.

Fra begyndelsen kan man også se nye studieprogrammer, der kommer rundt om kampene, men også fortæller, hvad der rør sig i AGF - det være sig på Fredensvang, i det bysociale arbejde eller på AGF’s indsats for bæredygtighed.
 

- Play+ bliver en fantastisk mulighed for at bringe endnu mere AGF-indhold ud til vores tilhængere og publikum. For eksempel har vi premiere på en helt ny dokumentarfilm om en af de sidste store kampe på Ceres Park inden nedrivningen af stadion gik i gang.

- Vi har også glædet os til at vise, hvordan det gik, da 11-årige Mattie fulgte vores holdleder til en superliga-kamp. Og i de kommende dage vil man kunne opleve andre nye formater og en øget dækning af vores kampe, fortæller Head of content i AGF, Søren Højlund Carlsen. 

Der bliver med Play+ også adgang til at opleve fodboldklubbens og spillernes indre liv i forskellige koncepter med dokumentarisk tilsnit, og til børnene bliver der blandt andet lettilgængelige explainers om kampe, modstandere og spillere, ligesom børnene får mulighed for at stille spørgsmål til AGF'erne. 

- Vi glæder os til at brede AGF Play+ ud og fortælle små og store historier om vores klub, tilføjer Søren Højlund Carlsen. 

Prisen på det nye produkt bliver 29,- pr. måned, hvis man er abonnent/sæsonkortholder i AGF og 59 kr. hvis ikke man har et abonnement. 

Man finder i første omgang AGF Play+ i AGF's nye app, der udkom torsdag. 

Du finder den officielle AGF-app her:

App Store
Google Play