MERE AF EN GOD TING: MYBANKER ØGER OPBAKNING TIL AGF

12.03.2024 09:46

Fra Lendo til Mybanker: Ny Platinpartner i AGF.

Bankportalen Mybanker tager med AGF ind på en ny hjemmebane efter bankportalen ikke bare har forlænget sit samarbejde med AGF, men nu også øger det. Således er Mybanker ny platinpartner i AGF frem til foråret 2027. 

Mybanker er en del af den Schibsted-ejet Lendo Group, som i Danmark opererer med to brands; Lendo og Mybanker.

Lendo har i de seneste tre år været Guldpartner i AGF, men med den nye aftale er det Mybanker-brandet, der kommer til at stå i front for samarbejdet med AGF. 

- Vi gik i sin tid ind i AGF med et klart mål om at øge vores kendskab både lokalt og på et nationalt plan. Denne mission er lykkes igennem vores tætte samarbejde med AGF, som har forvaltet vores partnerskab på en kreativ og professionel måde. Derfor ønsker vi nu at fortsætte samarbejdet og fortsat udvikle vores partnerskab i de kommende år. 

- AGF er i en brydningstid frem mod et nye fodboldstadion i Aarhus, hvor der sker mange spændende ting. Det er også en rejse, som vi gerne vil tage del i og bakke op om. Så alt i alt har det væren en nem beslutning - ikke bare at fortsætte vores engagement, men også at øge det. Vores sponsorater er vigtige for os, fordi de støtter op om sport og fællesskab, og fordi fodbold er en stor og vigtig del af livet for mange århusianere, siger Peter Løbner, CMO.

I 2022 blev den danske bankportal, Mybanker en del af Lendo Group, som dengang var partner i AGF. Herefter startede et tæt samarbejde mellem Lendo og Mybanker for at hjælpe alle deres brugere med at træffe det bedste valg, når det kommer til lån, boligfinansiering, bankskifte og meget mere.

Derfor har man også kunne opleve Mybanker på AGF’s platforme i de senere år. Senest da Mybanker gav fans muligheden for at mødes med deres favoritspiller. Nu kan vi se frem til flere aktiviteter til glæde for tilhængere hen over de kommende år. 

- Vi er stolte af, at Mybanker har ønsket at øge deres engagement i AGF. Det tager vi som et tegn på, at de mange aktiviteter, vi har lavet sammen, har været en succes. Vi kan tilbyde en anderledes og målrettet platform for vores partnere - og her har Lendo og Mybanker været meget engageret i, hvordan de har kunne bruge os til at øge deres kendskab. 

- Det er også meget vigtigt, at de kan se perspektiver i at være med på den lange bane frem mod et nyt stadion. Opbakningen i de kommende år er essentiel for os i AGF i forhold til at komme godt frem mod vores nye hjemmebane. Så vi er både glade og ydmyge over, at Mybanker nu er Platinpartner i AGF i de næste tre år, siger salgsdirektør i AGF, Rasmus Nørgaard Hansen. 

Om Mybanker 
Mybanker er en bankplatform til at alle, der vil tage styringen over deres økonomi. Med én ansøgning kan man nemt indhente flere tilbud på sin økonomi fra en lang række danske banker.

Målet er at skabe gennemsigtighed på bankmarkedet og give danskerne mulighed for at tage kontrol over deres bankforretning og sikre, at de kan få den bedst mulige aftale hvad end behovet er. 

Besøg Mybanker her >>>

I 2022 gik Mybanker og Lendo sammen, og med Schibsted-koncernen i ryggen arbejder begge brands hver dag med at forbedre danskernes økonomi.