MADS EMIL EFTER GOD UGE: VI SKAL TAGE STYRINGEN PÅ SØNDAG

14.03.2024 15:50

Søndag venter Hvidovre IF hjemme i Aarhus. Her håber Mads Emil Madsen, at vi kan slutte grundspillet af med en ny sejr.

Efter en sejr på udebane i seneste runde er vi nu klar til en hjemmekamp i Ceres Park, hvor vi lukker grundspillet i 3F Superligaen mod Hvidovre IF. Det gør vi kl. 17 og man finder billetter lige her eller i AGF-appen. 

For spillerne handler det om at bygge videre på sejren i Silkeborg og hente tre nye point, så grundspillet kan sluttes godt af. Det fortæller Mads Emil Madsen oven på en god uge på Fredensvang. 



- Det lunede med en sejr i søndags og det har været en god uge, hvor vi har forberedt os på Hvidovre og fortsætter med det i morgen.

- Der er god stemning og en god tro på tingende inden søndag. Her vil det betyde en del, hvis vi kan få et godt afsæt ind i mesterskabsspillet og tage en sejr med ind i pausen efter kampen, siger Mads Emil Madsen, som har kunne se et Hvidovre-hold komme godt i gang med 2024 med sejre og offensivt spil. 



- Det er et hold, som er startet året med tro og gejst, og har nogen spillere, som har tur i den i øjeblikket. Så det er et andet hold end det vi mødte i august og det bliver ikke let. Men jeg håber, vi kan tage styringen og sætte noget god offensiv fodbold sammen, så vi kan få sejren. 

Mads Emil og gutterne løber på banen kl. 17 på søndag i Ceres Park.

Der er billetter i linket herunder eller i AGF-appen, hvor du lige nu kan se et interview med Mads Emil Madsen og i morgen høre ham fortælle om sin rolle i søndagens kamp.