AGF KVINDEFODBOLD: FORÅRSSTART MED NEDERLAG I KØGE

Foto: Frederikke Jensen — 17.03.2024 16:28

AGF' kvinder tabte søndag 3-1 på udebane til HB Køge.

AGF’s kvinder tog i dag hul på mesterskabsspillet i Gjensidige Kvindeligaen med en udekamp mod de forsvarende mestrer fra HB Køge. Efter holdet vandt i pokalen i sidste weekend, kom vi til Køge med god selvtillid. 



Men desværre for AGF blev kampen ikke en gentagelse af efterårets sejr i Køge, hvor den gang vandt 1-0. I dag måtte vi bøje os for et skarpt Køge-hold og rejse hjem efter et 3-1 nederlag. 

Det startede ellers godt med en god chance til Sarah Dyrehauge efter få minutter, hvor hun var tæt på at komme først på et godt indlæg. Men manglede lige en centimeter. 

Efter bed hjemmeholdet sig ind i kampen og tog styringen mere. Men uden det gav de helt store chancer foran vores mål. Og efterhånden fik vi arbejdet os tilbage og begyndte igen at true Køges mål. 

Men efter vi nærmede os en halv time tog en vis herre ved HB Køges nye angriber, Olivia Garcia som fejrede sin debut med to mål indenfor fire minutter i en ubehagelig periode for os, hvor HB Køge som de tophold de er, viste deres kvaliteter. 

Vi fik dog samlet os kittet defensiven igen, men inden pausen slog Køge til igen ved Mie Karlshøj og vi kunne derfor gå til pausen bagud 3-0 med et højt bjerg at bestige inden anden halvleg. 

Men med troen bevaret startede AGF bedst i 2. halvleg med offensivt spil og da indskiftet Mathilde Rasmussen efter 52 minutter kom højest i Køges felt og kunne heade reduceringen ind var der virkelig tro på det hos århusianerne i Køge. 

Men momentum blev ikke udnyttet til flere mål og HB Køge fik kontrollen tilbage på kampen og kunne derfor køre en 3-1 sejr hjem i garagen.



AGF:
Katrine Svane, Tine Fremo, Julianne Ross, Johanne Guldbæk (80’ Ally Green), Mathilde McNamara (45’ Sarah Sundahl), Emma Hoppe (45’ Mathilde Rasmussen) Sarah Dyrehauge, Signe Andersen (Katrine Spanner), Signe Baattrup, Mariann Høgh Nielsen, Julie Mathiasen