AGF KVINDEBOLD: BRØNDBY IF VENTER I POKALSEMIFINALEN

11.03.2024 11:35

Mandag morgen blev der trukket lod til semifinalen til Gjensidige Kvindepokalen, hvor vores kommende modstander er Brøndby IF.

Mandag morgen blev der trukket lod til semifinalerne i kvindernes pokalturnering, som AGF’s kvinder gik videre til efter lørdagens 1-0 sejr over Fortuna Hjørring.

Vores kommende modstander blev trukket til at være Brøndby IF, som vi skal møde i semifinalen, der afgøres over to opgør. Vi starter på hjemmebane, da vi blev hevet op af bowlen som den første klub.

Første kamp vil blive spillet d. 27. april, og returopgøret i Brøndby spilles d. 18. maj.

Som det første navn op af bowlen, starter vi på hjemmebane i Aarhus.

Når vi ved nærmere om kamptidspunkt, vil det blive meldt ud på AGF Kvindefodbolds platforme.