VÆRD AT VIDE INDEN TIRSDAGENS KAMP
21.05.2024 07:56
Vi glæder os til i aften. Bliv klædt godt på til storkamp i Ceres Park.
Vi slutter pinsen eller starter ugen om man vil, med noget af en kamp i Ceres Park. I aften mødes Aarhus og København nemlig på den velplejet bane på Ceres Park i årets sidste hjemmekamp.
Vi bliver mange til fodbold i Kongelunden, hvor der er over 15.000 billetter ude til kampen. Så kom gerne i god tid, så vi kan få alle på plads inden kampstart.
Mangler man stadig billet, så find dem her.
Det smukke forårsvejr fortsætter i aften med solrigt aftenvejr og lune temperaturer, hvor DMI varsler 22’ grader ved kampstart.
Kl. 13 åbner AGF Fanshoppen og kl. 16 åbner vi AL Bank Fanzonen, som er klar til at danne ramme om en hyggelige tirsdag eftermiddag og tidlig aften inden kampen.
Så flyt fyraftens-øllen ud i det gode vejr i Kongelunden og varm op til kampen i AL Bank Fanzonen, hvor man finder boder, underholdning og mulighed for at få stillet sulten.
Tjek også de gode kamptilbud ud i AGF Fanshoppen, der i dag allerede åbner kl. 13.
Efter AL Bank Fanzonen har åbnet kl. 16, åbner portene til Ceres Park 17.45. Ca. 18.10 kommer vores målmænd på banen for at varme op og ca. 18.20 kan man så for første gang møde spillerne, når de løber ind til opvarmning. Ca. 18.50 synger vi Malaga sammen og så er der ellers kampstart kl. 19.
Trafikinformationer
Bemærk, at der i aften IKKE er muligt at parkere på Jysk Væddeløbsbane. Vi anbefaler derfor, at man søger andre veje til kampen, hvis man kommer i bil.
Alternativt, så parker i Midtbyen og spadser i det gode vejr. eller tag bussen ud til kampen. Midttrafik indsætter ekstra busser på linje 18 i aften.
Hent AGF-appen
Mangler man stadig den gratis AGF-app, så se mere her.
Det er en god ide at få den hentet inden kampen, så man kan være med i man of the match afstemningen og få de seneste informationer og kampoptakter. Hør for eksempel cheftræner Uwe Rösler fortælle om dagens startopstilling i AGF Play+ kl 18.
Sørg for, at du har din billet klar, når du går ind og, at der er skruet helt op for lyset på telefonen, hvis du viser din billet på den måde.
Husk, at vi synger Malaga sammen inden kampstart og her vil vi som altid gerne se jeres halstørklæder i luften, så vi kan sætte den gode stemning i gang inden kampen. Mangler man et halstørklæde, så kig ind i fanshoppen, der åbner kl. 13.
Vi glæder os til at se mange glade AGF'ere til årets sidste hjemmekamp i aften.
Rigtig god kamp og på gensyn til en ny stor fælles fodboldoplevelse i Ceres Park.