UGEN I AGF: MASSER AF KAMPE I UGENS LØB

20.05.2024 05:34

To Superliga-kampe og flere andre kampe venter i uge 21.

Anden pinsedag er her og solen danser over Kongelunden. Tirsdag kl. 19 spiller vi årets sidste Superliga-kamp i Ceres Park, når FC København kommer til Aarhus. Vi bliver mange, men der er stadig billetter tilbage, som findes her. 

Søndag slutter vi så dette års 3F Superliga på udebane med det klassiske opgør mod Brøndby IF. Billetsalget til den kamp er startet. Se mere her >>

Samme dag spiller AGF Kvindefodbold også kamp i Brøndby i Gjensidige Kvindeligaen, hvor de får chancen for at revanchere et nederlag i pokalsemifinalen i fredags. Ugen byder også på et klubbesøg for kvinderne i nogen af vores samarbejdsklubber. 

I AGF Talent er der næsten fuld plade, hvor det kun er U15, der ikke skal spille kamp i denne uge. Allerede onsdag spiller U19 hjemme på Fredensvang mod VB kl. 16.30 i en kamp, der kan følges på Play+ 



Se ugeprogrammet i detaljer her.