UDEKAMP SØNDAG: AGF-AFSNIT TÆT PÅ UDSOLGT

24.05.2024 07:31

Flot opbakning venter gutterne i sæsonens sidste Superliga-kamp.

Søndag afgøres 3F Superligaen og vi spiller sæsonens sidste kamp i Brøndby kl. 17. Her venter en klassiker i dansk fodbold i det 96’ende opgør mellem AGF og Brøndby IF i 3F Superligaen.

Der er for længst udsolgt på Brøndby Stadion - på nær nogen få pladser i AGF-afsnittet som til denne kamp bliver placeret på den øverste del af det normale udebaneafsnit.

Billetterne kan købes lige her. Bemærk, at det kun er AGF’ere, som har adgang til at købe billetter. Se hvordan her. 



På vegne af de medrejsende opfordrer vi til, at man ifører sig en AGF-kamptrøje, så spillerne tydeligt kan se og mærke tilstedeværelsen på det fyldte Brøndby Stadion. 

Vi gør også opmærksom på, at tilskuere på udebaneafsnittet forventes at måtte blive på afsnittet i op til en time efter kampen.

Vel mødt i Brøndby på søndag. De sidste billetter til AGF-afsnittet købes via linket herunder.