LANDSHOLDS-UPDATE: ANDERSON I TESTKAMPE

29.05.2024 11:40

Flere AGF'ere i nationale opgaver i den kommende tid.

Selv om der er dømt sommerferie - i hvert fald på herresiden i 3F Superligaen - er det ikke alle AGF’ere, som kan slappe helt af endnu.

Således er der landskampe og samlinger op til EM i næste måned. 

Mikael Anderson er udtaget til det islandske A-landshold som spiller to testkamp i starten af juni. Først mod England på Wembley den 7. juni og så mod Holland i Holland den 10. juni. 

Vores nu snart tidligere målmand, Bailey Peacock-Farrel er også udtaget til sit landshold, det nordirske, når de skal spille testkamp mod Spanien den 8. juni og hjemme mod Andorra den 11. juni. 



Fra AGF kvindefodbold er Ally Green udtaget til New Zealand, der i starten af juni spiller forberedelseskampe til sommerens OL, som New Zeland kvalificerede sig til tidligere på året.



Laura Faurskov og Julie Mathiasen er udtaget til U23-landsholdet, der snart skal spille to venskabskampe mod Skotland i henholdsvis Ringkøbing og Skjern.



På det danske kvinde U19 landshold er Elvira Nejmann og Silke Lynge udtaget til to kommende testkampe mod Sverige. 



På ungdoms-siden er Frej Elkjær Andersen, Viktor de Paoli, og Rasmus During med Danmark til det aktuelle U17 EM, hvor de onsdag spiller kvartfinale. 



Held og lykke til alle AGF'ere med de nationale opgaver.