DOBBELT OP PÅ BRØNDBY

25.05.2024 08:24

Dobbeltopgør søndag mod Brøndby IF. To kampe inden for fire timer.

Ingen er i vist i tvivl om, at vi søndag slutter dette år 3F Superliga-sæson med en udekamp i Brøndby. Her venter et udsolgt Brøndby Stadion i en kamp, hvor hjemmeholdet kan vinde dette års mesterskab. 

Men foran et udsolgt udebaneafsnit er vi klar til at sætte en kæp i hjulet på endnu en mesterskabsaspirant efter tirsdagens sejr over FC København. 

Men faktisk mødes AGF og Brøndby fire timer før lige ved siden af Brøndby Stadion. Her spiller AGF’s Kvinder og Brøndby IF’s kvinder nemlig kamp i Gjensidige Kvindeligaen.

Den finder sted på det, der hedder Brøndby Stadions Bane 2, som ligger lige ved siden af Brøndby Stadion. Kampen her starter kl. 13 og Arbejdernes Landsbank har sørget for gratis entré for alle. Så man skal ikke vise billet.

Så har man lyst til dobbelt på op det klassiske opgør mod Brøndby, er der altså god mulighed for det i morgen - søndag den 26. maj. Så er det blot at komme til Brøndby Stadion i rigtig god tid og søge mod Bane 2. 

Brøndby IF (K) vs. AGF (K) kl. 13 Brøndby Stadion Bane 2

Brøndby IF vs. AGF kl. 17 Brøndby Stadion.