TEST-SEJR I HORSENS
Foto: Rsfoto.dk — 30.06.2024 11:50
Søndagens testkamp mod AC Horsens endte med en 3-0 sejr til AGF.
Søndag havde AC Horsens inviteret til opstartens anden testkamp for vores vedkommende, mens værterne med kampen tog hul på deres testprogram i deres sommerforberedelser.
I vores første testkamp fik vi ikke scoret, men i dag gik der kun et minut før vi fik rådet bod på det.
Tobias Bech var klar i feltet på et godt indlæg fra Gift Links og kunne score til 1-0. I det hele taget var Gift Links ganske livlig i dag og fik sat flere gode indlæg op fra sin kant.
Det var en flot offensiv indledning på kampen fra AGF’erne, hvor AC Horsens dårligt nok kom over midterlinjen i det første kvarter.
Efter 13 minutter fik vi et hjørnespark ud af mange i dag. Her var Frederik Tingager vågen og efter lidt klumpspil kunne han bringe os foran 2-0. En fortjent føring efter en stærk indledning på kampen.
Kort efter var Eric Kahl farlig med et skud, men hans forsøg blev reddet af AC Horsens målmanden, som havde en travl første halvleg.
Efter den halve time kom Sigurd Haugen igennem til en stor chancen, men nordmanden måtte se sit forsøg i sidenettet.
Frem mod pausen kom AC Horsens lidt mere med og vi slækkede lidt på presset. Men uden, at de for alvor blev farlige. Det blev vi til gengæld lige inden pausen, hvor Tobias Bech kom i fart mod feltet efter en god bold fra Poulsen og Bech kunne krone en fin halvleg med endnu et mål, da han afsluttede fra kanten af feltet.
I anden omgang skiftede AGF’erne det meste af holdet og efter 60 minutter spillede 11 andre i forhold til første halvleg.
Anden omgang blev knap så chancerig som den første og når vi kom til chancer, blev de brændt. Som for eksempel da Michael Akoto tæt under mål skød over på en stor chance.
Indskiftede Mikael Anderson boltrede sig i sin venstre side i anden halvleg og kom både på skudhold selv eller fik sat sine holdkammerater op. Og et skud fra hans fod havde fortjent en bedre skæbne.
Selv om spillet var mere fordelt i anden halvleg var det ikke fordi vi tillod AC Horsens mange chancer, og der var større chancer for et mål til 0-4 end en reducering.
Men vi måtte nøjes med de tre fra første halvleg i en fin anden testkamp.
Næste testkamp er på torsdag i Herning, hvor vi spiller træningskamp mod FC Midtjylland. Og apropos FC Midtjylland, så husk, at billetsalget til forårspremieren er startet. Find dem her.
AC Horsens vs. AGF / Testkamp / 30. juni 2024
0-3 (0-3)
0-1: Tobias Bech
0-2: Frederik Tingager
0-3: Tobias Bech
AGF
1. halvleg:
Jesper Hansen, Henrik Dalsgaard, Frederik Tingager, Eric Kahl, Felix Beijmo, Gift Links Frej Elkjær, Nicolai Poulsen, Mads Emil Madsen, Tobias Bech, Sigurd Haugen
2. halvleg:
Jesper Hansen, Michael Akoto, Frederik Tingager (61’ Mikkel Kristensen), Jonas Jensen-Abbew, Jacob Andersen, Mikael Anderson, Nicolai Poulsen (61’ Luka Callø), Frederik Brandhof, Mads Emil Madsen (61’ Frederik Emmery) Tobias Bach, Patrick Mortensen