OG PÅ RUNDENS HOLD ER...
04.06.2024 05:42
Det har været en sæson med ni forskellige AGF'ere på Rundens Hold i 3F Superligaen.
Hver måned i den sæson 23/24, der sluttede i forrige uge, har 3F Superligaen kåret Rundens Hold og Månedens Hold.
Ni forskellige AGF’ere har repræsenteret os på 3F Superligaens officielle Rundens Hold sæsonen igennem. Højdespringeren var Gift Links med fire udtagelser, mens Frederik Tingager, Patrick Mortensen og Mikael Anderson har været udtaget tre gange.
På Rundens Hold for den sidste spillerunde var Gift Links igen på holdet, hvilket var anden runde i træk efter ham og Mads Emil Madsen også var på holdet oven på 3-2 sejren over FC København.
Følgende AGF'ere har været på Rundens Hold i sæsonen 23/24:
Gift Links 4
Mikael Anderson 3
Patrick Mortensen 3
Frederik Tingager 3
Felix Beijmo 2
Tobias Bech 2
Tobias Mølgaard 1
Mads Emil Madsen 1
Frederik Brandhof 1
Derfor er det heller ikke overraskende, at Frederik Tingager og Patrick Mortensen to gange har været på Månedens Hold i henholdsvis november og marts og august og februar.
Derudover har Tobias Bech og Felix Beijmo også været at finde på 3F Superligaens Månedens Hold.
Efter sæsonen satte 3F Superligaen også sæsonens hold, hvor Gift Links blev udtaget efter sin flotte slutspurt på sin sæson - både i ligaen og i pokalen.
3F Superligaens udvalgte hold sættes efter tal og performance, men når holdet spiller hjemme er det tilskuerne på Ceres Park, som vælger kampens spiller i Man of the Match.
Her har ingen spillere vundet den hæder mere end to gange, og det er altså fordelt godt ud over truppen med 12 forskellige spillere, som MoM.
Bailey Peacock-Farrell, Mikael Anderson, Mads Emil Madsen og Frederik Tingager har to gange været kampens spiller til liga-hjemmekampe i Ceres Park.