UGEN I AGF

08.07.2024 07:32

Vi nærmer os sæsonpremieren. Endnu en opstartsuge er i gang.

Ugen i AGF starter med en fridag for Superliga-truppen oven på træning i weekenden. Derefter ser vi ind i en uge med endnu en testkamp for enden af uge 28, som byder på masser af træning og en fotosession til 3F Superligaens officielle billeder. 

Fredag rejser SL-truppen nemlig en tur til England. Nærmere bestemt Luton for at spille testkamp mod Luton Town FC.

Kampen spilles lørdag den 13. juli kl. 13 og kan følges på AGF Play+ Med kampen slutter testprogrammet for SL-truppen inden sæsonpremieren hjemme i Ceres Park den 19. juli. 

Mens AGF U19 er gået i gang med deres sommeropstart, holder resten af AGF Talent fortsat sommerferie. Det samme gør AGF Kvindefodbold som tager hul på forberedelserne til deres nye sæson den 16. juli. 

Husk man altid er velkommen på Fredensvang til at overvære en træning. Se ugeprogrammet for åbne træninger i detaljer lige her.