SUPERLIGA-KOLLEGAER VENTER I NÆSTE TESTKAMP 

02.07.2024 05:30

FC Midtjylland udgør næste træningsmodstander på torsdag. Se med på AGF Play+

Vi kan så småt se sæsonpremieren foran os, når vi den 19. juli tager mod sidste sæsons mesterhold fra FC Midtjylland.

Det bliver en fed fredagskamp på Ceres Park og vi glæder os til at se mange sætte gang i sæsonen sammen med os og holdet. Find din billet her >>>

Men inden sæsonpremieren møder vi faktisk FC Midtjylland lidt tidligere. Nemlig i en testkamp på Herning Fremads anlæg i Herning på torsdag den 4. juli kl. 13.

Lokationen er Hybridbanen på Teglparken Stadion i Herning, hvis man tager turen derud. 

Men det er også muligt at følge kampen direkte på et live-stream på AGF Play+, der sender kampen.

Mangler du stadig Play+, så se her, hvordan du kommer med og får adgang til læssevis af spændende indhold fra din klub. 

Vi har tidligere testet mod FC Midtjylland flere gange. Senest sidste sommer, hvor vi spillede 2-2 efter 90 minutter, men endte så med at tabe i kampens tredje halvleg. Denne gang har holdene aftalt at spille 2 x 60 minutter. Så der bliver masser af fodbold at følge med i på AGF Play+ 

Siden 2000 har vi mødt FC Midtjylland hele tyve gange i forskellige træningskampe og gør det altså igen på torsdag.

I foråret mødte vi FC Midtjylland to gange i 3F Superligaen. Hver gang med et nederlag til følge. Så det er os, der har revanche til gode.

Men den kan vi sagtens vente med at tage til sæsonpremieren den 19. juli. For torsdag nøjes de to premierehold altså med at teste mod hinanden i en træningskamp. 

Se med på AGF Play+ torsdag den 4. juli kl. 13.