FREDAG OG FODBOLD: START WEEKENDEN PÅ CERES PARK 

29.07.2024 12:00

Fodboldfællesskabet kalder igen på fredag, når vi starter weekenden med Superliga på Ceres Park.

Oven på søndagens dramatiske kamp i Parken er der ikke længe til næste Superliga-kamp.

Allerede fredag slår Ceres Park dørene op for runde 3, når Sønderjyske kommer til Aarhus.

Med solskin og sommer over Aarhus er det en perfekt mulighed for at starte weekenden med en fodbold-fest i Kongelunden. 

Så sørg allerede nu for billet.

Så går vi i gang med at gøre klar til fredagsfest i AL Bank Fanzonen, som fredag åbner kl. 16 i god tid inden kampen. Her er vi klar med både vådt og tørt, og masser af underholdning for store og små. Lad for eksempel børnene teste deres præcisionsevner med en fodbold, mens du selv gør det samme i corn hole spillet.

Det ser ud til, at det også på fredag bliver godt vejr med solskin og behagelige tyve grader. Så vejret ser også ud til at bidrage til en flot ramme på fredag. 

Portene til Ceres Park åbner kl. 17.45 og så er der ellers kampstart kl. 19. Find din billet til fodbold og fællesskab i linket herunder.