TILMELDING TIL PIGECAMPS ER ÅBEN

23.01.2024 11:13

Der er nu åbnet for tilmeldingen til dette forårs AGF PigeCamps.

Efter stor succes tidligere år er AGF PigeCamps nu tilbage. Det er her, hvor pigefodboldspillere uanset niveau fra hele Danmark får muligheden for nogle super fede dage på Fredensvang.

Tilbuddet er målrettet spillere i årgang 2010, 2011, 2012, 2013 og 2014 som rigtig gerne vil udfordre sig selv og hvor der er mulighed for at udvikle sig. Træningen varetages af erfarne, passionerede og dygtige AGF Pigetrænere som sørger for nogle konge træningsdage med sjov, seriøs, og spændende træning med fede træningspas og nye venskaber.

Programmet er tilrettelagt efter træning, hvor alle piger kan deltage med fokus på den enkeltes udvikling og gode oplevelser. Vi inddeler grupperne efter alder hvor vi på den måde skaber kvalitet i træningen og en god oplevelse for alle.

Der er planlagt tre pigecamps i foråret:

Camp 1: Torsdag d. 15. februar + fredag d. 16. februar

Camp 2: Torsdag d. 28. marts + fredag d. 29. marts

Camp 3: Torsdag d. 09. maj + fredag d. 10. maj

Alle dage er 09.00 – 15.00

AGF sørger for det hele - inklusiv frokost og forfriskninger, træningstøj (t-shirt, shorts og strømper), mulighed for at blive fotograferet, og så gi'r vi også to billetter til en liga-kamp for AGF Kvindefodbold.

Prisen for én camp (to dage) på AGF PigeCamps er 849,-

Tilmelding til AGF PigeCamps kan ske på følgende links:

Camp 1 >>>>> UDSOLGT

Camp 2 >>>>> https://billet.agf.dk/Merchandises/Buy/865

Camp 3 >>>>> UDSOLGT

Har du spørgsmål til ovenstående? Så kontakt Andreas Aschenberg Frandsen på [email protected] eller tlf. 5081 7544.