OPSTARTEN NÆRMER SIG
03.01.2024 08:42
2024 er i kalenderen. Nu starter forberedelserne snart til en spændende forårssæson.
Med den snestorm, der i dag har ramt Aarhus, er det vist meget godt, at spillerne har juleferie lidt endnu. Først på mandag starter arbejdet for alvor for 3F Superligaen efter et testprogram søndag.
Den 9. januar går turen så til opstartens første træningslejr, som er henlagt til Marbella i Spanien. Her træner truppen frem til den 19. januar.
Under træningslejren vil der blive spillet to testkampe, hvor den ene bliver mod et endnu ukendt hold og den anden testkamp mod det ungarske hold Puskas Akademia FC.
Hjemme i Danmark igen spilles der en testkamp mod FC København på deres anlæg den 27. januar, hvorefter truppen dagen efter igen rejser til Spanien.
Denne gang til Alicante, hvor der er træningslejr frem til den 5. februar. Her møder vi FC Viktoria Plzen fra Tjekket den 1.2 og Viborg FF den 4.2.
Den 19. februar starter 3F Superligaen 2024 så med en udekamp i Vejle, mens den første hjemmekamp er den 25. februar kl. 18 mod FC Midtjylland.
AGF Kvindefodbold
AGF’s kvinder har længere vinterpause end herrerne og starter op den 15. januar. Der er indtil videre planlagt tre træningskampe mod henholdsvis Fortuna Hjørring, FC Nordsjælland og Kolding IF. Holdet starter op i Gjensidige Kvindeliga med en udekamp mod HB Køge den 16. marts.