VÆRD AT VIDE INDEN SØNDAG

01.03.2024 12:06

Bliv klædt godt på til søndagens provinsklassiker i Aarhus.

Nedtællingen er i fuld gang til søndag, hvor der er provinsklassiker i Ceres Park, når OB kommer på besøg til en kamp, der starter kl. 18. Kl. 16 åbner vi AL Bank Fanzonen. Så kom tidligt i Kongelunden og nyd samværet og fællesskabet som vi har savnet hele vinteren. 

Find billetter til kampen lige her. Priserne starter fra 60 kr. for børn og 120 kr. for voksne. 

Som altid anbefaler vi, at man kommer i god tid, når vi mødes mange i Kongelunden. AL Bank Fanzonen byder som sædvanligt på gode rammer til hygge og samvær inden kampen. Og ikke mindst muligheden for at få aftensmaden på plads inden kampstart kl. 18. Prøv for eksempel vores efterhånden berømte kebab - den smager ganske godt.

Efter AL Bank Fanzonen har åbnet kl. 16.00, åbner portene til Ceres Park kl. 16.45. Ca. 17.10 kommer vores målmænd på banen for at varme op og ca. 17.20 kan man så for første gang i år på Ceres Park hilse på resten af spillerne, når de løber på banen til opvarmning.

Et forandret Ceres Park
Det er nok ikke gået nogens næse forbi, at vi fra nu af spiller på et reduceret Ceres Park som er præget af byggeriet af vores kommende hjemmebane.

Det betyder ikke de store forandringer for vores publikum, som fortsat indfinder sig på enten Bravida Tribunen, Ceres Tribunen eller Super1Rent Tribunen. Man går ind det samme sted som man plejer.

Bemærk dog alle pladser på Ceres Tribunen nu er nummereret. 

Byggeriet betyder, at banen nu er blevet flyttet over mod Ceres Tribunen, hvilket giver en bedre oplevelse, hvis man er på Ceres Tribunen og et lidt anderledes udsyn fra de andre tribuner. Man vil også bemærke, at der er opstillet nogen interimistiske tv-tårne foran den nu lukket Hørkram Tribune. 

Bemærk også, at spillerne nu løber ind til venstre for den gamle tribune (set fra den gamle hovedbygning over mod Ceres Tribunen) Så hold ekstra godt øje med gutterne, når de løber på banen fra en mere "skæv" vinkel end vi er vant til. 

Men ellers er det mest vores sponsorer, som mærker forandringerne. Vores sponsorer er nemlig nu fremover på Ceres Tribunen og mødes nu før kampene andre steder end på Hørkram Tribunen. 

Vi håber på forståelse og tålmodighed med de forandringer, som vi nu kan imødese på hjemmebanen. Lad os hjælpe hinanden gennem de forandringer, vi skal igennem før vi kan indtage en ny hjemmebane. 

Transport og vejret
Det er som altid en god ide, orientere sig i trafikken inden turen går til Kongelunden og eventuelt tage bussen eller spadsere.

Bemærk vores parkeringstilbud i samarbejde med vores gode naboer fra Jydsk Væddeløbsbane.

Man kan her se information om parkering og transportmulighederne.

Vi kan forvente fint fodboldvejr med tørt og op til otte grader til kampen. Se vejrudsigten hos DMI her.

Har man sin billet på sin telefon, så sørg, at den er klar og der er skruet helt op for lyset på telefonen, når man går ind.

Husk, at vi nu ikke mere må ryge på Ceres Tribunen, men kun i stemningsafsnittet. Så smut ud bag tribunerne, hvis du skal ha' dig en smøg. 

Som altid synger vi Malaga sammen inden kampstart og her vil vi jo gerne se jeres halstørklæder i luften, så vi for alvor kan sætte den gode stemning i gang inden kampen. Mangler man et halstørklæde, så kig ind i fanshoppen, der åbner kl. 16. 

Rigtig god kamp og på gensyn på søndag. 

Billetter findes lige her >>>