STOR INTERESSE FOR FØRSTE HJEMMEKAMP 

15.02.2024 10:19

Der er nu kun 10 dage til første hjemmekamp. Allerede nu er interessen for at være med stor.

Der er nu kun 10 dage til, vi spiller årets første hjemmekamp, når FC Midtjylland kommer til Aarhus den 25. februar kl. 18. Og allerede nu er der stor interesse for at være med til hjemmepremieren, som kommer efter vi jo starter Superliga-foråret på udebane på mandag i Vejle.

Kampen mandag den 25. februar bliver første hjemmekamp i 3F Superligaen i 105 dage. Så der er ikke noget at sige til, at Aarhus glæder sig og lige nu sørger for at få plads.

Vi nærmer os således nu udsolgt på nogen af afsnittene på Ceres Park, som jo fra og med denne kamp har begrænset kapacitet på 16.000 i forbindelse med byggeriet af det nye fodboldstadion. Og mange af de pladser er altså allerede nu væk og 10.000 mærket blev passeret i går.

Så hvis man vil med til den første kamp i Aarhus i 2024, er det med at være vaks på tasterne og få sikret sig en god plads. Find billetter via linket herunder. Priserne starter fra kun 60 kr. for børn op til og med 14 år og 120 kr. for voksne. Vel mødt til en stor fodboldaften i Ceres Park søndag den 25. februar kl. 18.