PODCAST OM FODBOLDTRØJER

04.03.2024 08:48

Fodboldens uniformer er emnet i ny podcast fra AGF.

I dag er det FodboldtrøjeFredag, hvor vi sammen med Danske Spil støtter Børnecancerfonden og viser vores fodboldfarver.

I den anledning kan du nu lytte til en ny podcast fra AGF, hvor vi tager fodboldtrøjer under kærlig behandling.

For fodboldtrøjer er for længst blevet et modefænomen. Men hvilke tendenser og trends er der i trøjerne og hvornår fungerer en god trøje? Det fortæller journalist på Euroman, Magnus Søgaard mere om i podcasten, hvor vi også kommer ind på Euromans kåringer af 3F Superligaens flotteste fodboldtrøjer.

Marketingdirektør i AGF, Asger Munkholm fortæller om AGF’s tilgang til vores uniformer og hvordan det bliver til og så skal vi også høre om vores kommende nye samarbejde med Craft, der betyder helt nye trøjer til sommer. 



Lyt med helt gratis på iTunes eller Spotify eller lige her. 

God fornøjelse med FodboldtrøjeFredag og med podcasten. Støt vores indsamling til Børnecancerfonden på Mobilepay nr. 886941.