UAFGJORT I MANDAGS-TESTER
02.12.2024 17:00
En kort testkamp mod Brabrand IF endte i dag 2-2 inden de to hold spiller kvartfinale i Pokalen i weekenden.
Mandag eftermiddag bød på en testkamp for Superliga-truppen mod Brabrand IF, der - som os - forbereder sig på en kvartfinale i Oddset Pokalen. AGF møder Brøndby IF i weekenden, mens Brabrand IF møder Viborg FF efter deres flotte pokalkampagne i dette efterår.
Så de to århushold havde i dag aftalt en testkamp på 2 x 30 minutter på kunstgræsset på Fredensvang, hvor vi havde muligheden for at få nogen gode kampminutter i benene på nogen af de spillere fra SL-truppen, der ikke kom i aktion i weekenden.
Gæsterne fra Brabrand så fra starten ud til at de er klar til at møde et superliga-hold i pokalen. De kom i hvert fald flyvende fra start med højt pres og allerede efter et minut var de kommet foran, da de fik erobret bolden højt oppe ved vores felt.
AGF’erne fandt dog sine ben igen og kom også hurtigt tilbage i kampen, da Richmond Gyamfi satte gang i en flot soloaktion, hvor han afdriblede et par modstandere for til sidst at ligge bolden over Brabrand-målmanden.
Derefter sad hjemmeholdet på det meste. Blandt andre kom Badji og Brandhof hver især til nogen gode muligheder. Efter tyve minutter kom Jacob Andersen godt igennem, da Badji lagde bolden til ham og Andersen fik den i kassen til stillingen 2-1 på et stærkt mål.
Anden omgang forløb med ret stor AGF-dominans i en fin og intens træningskamp, hvor blandt andre Mikkel Duelund testede Brabrand-keeperen, ligesom Frederik Brandhof og Badji også kom til chancer i de sidste 30 minutter.
Men ind ville bolden ikke. Og til sidst kom Brabrand - lidt ud af det blå - til en chance i feltet, hvor bolden strøg i mål vis stolpen. Og på den måde endte kampen 2-2.
Nu venter en fridag for truppen i morgen, før fokus for alvor rettes mod søndagens første kvartfinale i Oddset Pokalen mod Brøndby IF. Den spilles kl. 18.30 på et udsolgt Ceres Park.
Er du AGF Play+ kan kampen ses eller genses her >>>
AGF’s trup på Fredensvang:
Kristoffer Klaesson, Jonathan Hutters, Mikael Akoto, Jonas Jensen-Abbew, Luka Callø, Mikkel Kannegaard, Aksel Halsgaard, Jacob Andersen, Tobias Bach, Rasmus Düring, Max Power, Frederik Brandhof, Mikkel Duelund, Youssouph Badji, Richmond Gyamfi, Frederik Emmery (U19), Glad Egbedi (U19), Stefen Tchamche (U19)