ÅRETS SIDSTE KAMPDAG: SENESTE NYT INDEN RETUROPGØR

15.12.2024 12:48

Årets sidste kamp spilles i aften i Brøndby. Få billetter tilbage til udebaneafsnittet.

Årets sidste kamp står for døren, når det i aften kl. 19 gælder returopgøret i kvartfinalerne i Oddset Pokalen.

Vi er foran med et enkelt mål efter en 1-0 sejr i den første kvartfinale for en uge siden. Så alt er åben inden det hele skal afgøres i aften i årets sidste kamp. 

Der er næsten udsolgt på udebaneafsnittet på Brøndby Stadion, hvor der søndag middag blot var et par håndfulde billetter tilbage, som kan findes lige her

Dermed kan spillerne se frem til opbakning fra godt tusind AGF'ere. 

Dagens kamptrup ser således ud: 

Jesper Hansen, Kristoffer Klaesson, Felix Beijmo, Henrik Dalsgaard, Frederik Tingager, Eric Kahl, Tobias Mølgaard, Michael Akoto, Jacob Andersen, Nicolai Poulsen, Mads Emil Madsen, Mikael Anderson, Kristian Arnstad, Gift Links, Max Power, Mikkel Duelund, Frederik Brandhof, Tobias Bach, Patrick Mortensen, Tobias Bech og Youssouph Badji.



Tager du ikke med til Brøndby i aften, kan kampen ses på Viaplay Sport News/Viaplay, følges på DR P4 og naturligvis i vores AGF-app, hvor du også kan høre cheftræner Uwe Rösler fortælle om dagens startopstilling kl. 18.30, ligesom du kan gætte med på kampens resultat. 



God kamp til alle.