IGEN VENTER DER STOR OPBAKNING PÅ UDEBANE

08.08.2024 07:00

Stor interesse for udebaneafsnittet på Brøndby Stadion.

Endnu en gang kan holdet se frem til at blive mødt af stor århusiansk kærlighed, når vi søndag igen spiller på udebane på Sjælland. 

Her venter Brøndby IF på Brøndby Stadion søndag den 11. august kl. 16 og endnu en gang er der stor interesse for at være med på udebaneafsnittet. 

Således er der her torsdag formiddag næsten 700 billetter ude til afsnittet, som til denne kamp igen er at finde på det nedre afsnit bag det ene mål. 

Her er den samlede kapacitet 1.500, så der er plads til flere, som i de kommende dage kan finde billetter lige her >>>

Holdet sætter stor pris på opbakningen og vi glæder os til igen at se mange AGF'ere på Brøndby Stadion på søndag.