GØR KLAR TIL AARHUS WALK 

28.08.2024 07:29

Nedtællingen er i fuld gang. Lørdag den 31. august mødes vi til Aarhus Walk 2024. For sjette gang - og for første gang nogensinde i Aarhus Festuge - mødes vi for at fejre den nye sæson og gå sammen til kamp på Ceres Park.

Kampen er mod FC Nordsjælland som starter kl. 16. Allerede kl. 11 åbner Aarhus Walk pladsen på Ingerslevs Boulevard.

Her vi klar med massevis af underholdning på scenen, boder og aktiviteter for børn og deres voksne. Mød Aros, OMBOLD, Ceres og mange andre gode venner af AGF.

Kl. 11.30 starter så programmet på scenen, som byder på musik med blandt andre Den Evige Nedtur. Vi får også besøg af Jyllands Postens podcast, Hvid Røg, der bliver talks med blandt andet TV2 Sporten, som varmer op til kampen og så naturligvis den store AGF-andagt ved Skt. Lukas Kirken. 


Kl. 14 går turen så til Ceres Park, når Aarhus Walk 2024 kulminerer med gåturen til skoven. Her tager vi i mod spillerne, når de ankommer til kampen kl. 14.30. 

Kl. 16 er der så kamp mod FC Nordsjælland. Her forventer vi udsolgt, så skynd dig at få fat i en billet, hvis du stadig mangler lige her. 

Hold øje med vores særlige Aarhus Walk side her for praktiske informationer. 

I ugens løb kan man også glæde sig til særudgaver af UPDATE TV og Før Kampen på AGF Play og Play+, som handler om Aarhus Walk. Se også vores nyhedsbrev UPDATE, som udkommer onsdag kl. 17. 

På gensyn til Aarhus Walk 2024 på lørdag på Ingerslevs Boulevard i Aarhus. Pladsen åbner kl. 11. 

Aarhus Walk 2024 præsenteres i samarbejde med Ceres.