AGF KVINDEFODBOLD: TINA FREMO FORLÆNGER
14.08.2024 09:19
Rutineret nordmand forlænger med AGF
På vej ind i sin fjerde sæson for AGF har norske Tina Fremo forlænget sin aftale med AGF Kvindefodbold, så den nu løber frem til sommeren 2025. Dermed kan Fremo runde fire år i AGF efter hun kom til Aarhus i foråret 2021 fra norsk fodbold.
Siden da er det blevet til et utal af kampe og mål for den alsidige forsvarsspiller - ikke mindst kåringen af Årets Mål i dansk Kvindefodbold tilbage 2021 efter et langskudsdrøn på Ceres Park.
Og nu har 33-årige Fremo altså indstillet sigtekornet på endnu en sæson for AGF’s kvinder i Gjensidige Kvindeliga og i Pokalturneringen, hvor semifinalen blev sidste stop i seneste sæson.
- Det glæder os, at Tina Fremo fortsat er AGF’er i det kommende år. Fremo er en af de mest rutinerede spillere på holdet og hun går forrest med sin erfaring og sin stærke dedikation til holdet og til klubben. Altid er hun klar og garant for en stærk arbejdsindsats. Så vi ser frem til, at hun fortsat er en del af vores trup i den kommende sæson, siger chef for AGF Kvindefodbold, Daniel Lauridsen.
Tina Frem og resten AGF Kvindefodbold spiller fredag anden runde i den nye sæsons, Gjensidige Kvindeligaen på udebane mod Kolding IF.