AGF KVINDEFODBOLD TABTE HJEMME TIL FORTUNA
Foto: Matti Kronborg — 24.08.2024 10:52
AGF Kvindefodbold savner stadig en sejr i den nye sæson efter det lørdag blev til et nederlag til Fortuna Hjørring.
AGF’s kvinder spillede lørdag eftermiddag hjemme i runde tre i Gjensidige Kvindeligaen. Fortuna Hjørring var på besøg på Ceres Park.
Og desværre var vi lidt for gæstfrie i kampens begyndelse, da Fortuna allerede efter ni minutter bragte sig foran efter en clearing endte hos Kaitlyn Parcell fra hjørringenserne som kunne score.
AGF svarede godt igen på den ærgerlige start og pressede på, hvor blandt andet et par hjørnespark gav et par gode muligheder.
Men det var nu gæsterne, som var tættest på endnu et mål, da et velspillet angreb endte med en afslutning, som AGF’s Sofie Vendelbo fik reddet på målstregen.
Og Fortuna var da også farligere end hjemmeholdet, når de kom tæt på målfeltet. Og efter en lille halv time spillede de sig da igen igennem og kunne bringe sig på 0-2.
En tung pille at sluge for AGF’erne, som ikke formåede at slå tilbage inden pausen med en reducering.
I anden halvleg kom AGF’erne stærkt ud med tro på, at tingene kunne vendes og tre udskiftninger gav fornyet energi og gejst. Et højt pres gav da også et par muligheder, men desværre uden mål.
Fortuna kom dog også fortsat til deres chancer. Blandt andet med et hovedstød, som gik snært over det århusianske mål. Og efter en time gik det galt igen, da gæsterne spillede sig igennem og kunne score til 0-3 tæt under mål.
Så var det for alvor op ad bakke for AGF’erne i en svær dag på Ceres Park, hvor et stærkt Hjørring-hold holdt hjemmeholdet fra de største chancer og derfor kunne køre en sejr hjem, hvor de fik udbytte af stor effektivitet og kynisme, og vi aldrig formåede at komme tilbage - trods et ihærdigt forsøg i anden halvleg, hvor AGF'erne var bedre med end i første.
Et forsøg på stolpen i kampens slutfase var det tætteste AGF'erne kom på mål i dag, men ind ville bolden altså ikke i dag i en vanskelige kamp for hjemmeholdet.
Med dagens resultat er AGF's kvinder endnu ikke kommet på tavlen i ligaen i en bøvlet sæsonstart. Men vi får muligheden igen på fredag, når det gælder B93 i en udekamp på Østerbro Stadion.
AGF Kvindefodbold vs. Fortuna Hjørring / Gjensidige Kvindeliga runde 3 / Ceres Park / 24.8 2024
0-3 (0-2)
AGF:
Katrine Svane, Tina Fremo, Sofie Vendelbo, Johanne Guldbæk (45’ Elvira Nejmann), Sarah Sundahl (77' Sofie Jørgensen), Sarah Dyrehauge Hansen, Signe Andersen (90' Kamma Meldgaard Pedersen), Mathilde Rasmussen (45’ Mie Lerche), Laura Høgh Faurskov, Clara Littrup (45’ Cecilie Johansen), Julie Mathiasen