AGF KVINDEFODBOLD: FØRSTE SÆSON-SEJR UDEBLEV 

Arkivfoto — 16.08.2024 19:33

Fredag tabte AGF's kvinder 2-1 i Kolding.

Fredag aften var AGF Kvindefodbold en tur i Kolding til anden runde i Gjensidige Kvindeligaen. Kolding IF ventede på Autocentralen Park i rundens første kamp.

Holdet skulle forsøge at rejse sig efter et nederlag i sæsonens første kamp og kom da også fornuftigt i gang under aftensolen i Kolding, hvor et pågående spil blev vekslet til muligheder. Blandt andet ved et par hjørnespark. 



Vi kom også til nogen omstillinger, men fik ikke rigtig udnyttet mulighederne, når de opstod. I den anden ende var det ikke fordi Kolding IF var voldsomt farlige og holdene kunne gå til pause med 0-0. 



Men i begyndelsen af anden halvleg skete der noget, som blev afgørende for resultatet.

Før efter kun få minutter inde i 2. halvleg sendte Kolding et indlæg ind mod AGF’s mål, som endte som en afslutning og gik i mål ved fjerneste stolpe.



Kort efter blev AGF-forsvaret fanget højt oppe og en Cecilie Christensen kom igennem for hjemmeholdet og kunne gøre det onde ved gæsterne. 



Så fem minutter inde i anden omgang var vi bagud med to. Og det kom holdet sig aldrig over.

Trods en fin reducering fra Laura Faurskov til 2-1 lykkes det ikke at få vendt kampen og vi må konstatere, at sæsonens første sejr udeblev. 



Næste udfordring er en hjemmekamp mod Fortuna Hjørring i Ceres Park den 24. august.