AGF KVINDEFODBOLD ÅBNER SÆSONEN I AARHUS PÅ LØRDAG
06.08.2024 19:22
Kom i Ceres Park og se AGF's kvinder åbne sæsonen mod OB Q
Mens herrerne for længst er kommet i gang med deres sæson, starter AGF’s kvinder først deres sæson på lørdag den 10. august kl. 13. Her kommer OB Q på besøg til sæsonens første kamp i Gjensidige Kvindeligaen.
OB Q er oprykkere til ligaen og det er første gang vi møder dem i et grundspil i den bedste danske række. Det seneste møde resulterede i en århusiansk sejr for et par år siden i kvalifikationsspillet - også på Ceres Park, hvor kampen lørdag spilles.
Vil man med til sæsonpremieren på en fin lørdag med fortsat sommervejr i Kongelunden, så find en billet lige her.
Husk at alle abonnenter og sæsonkortholdere i AGF har fri adgang til kampene i Gjensidige Kvindeligaen.
Vi åbner AL Bank Fanzonen kl. 11.30 i god tid inden kampen, hvor man kan varme op med børnene eller hygge med vennerne, og gøre klar til en god fodboldoplevelse.
Der er kampstart i Ceres Park kl. 13. På gensyn lørdag.
Billetter lige her >>>