VELBESØGT KLASSIKER VENTER SØNDAG
13.04.2024 07:35
Familieafsnittet er nu udsolgt til søndag. Så vi er godt på vej mod målet om 75.000 tilskuere til mesterskabsspillet.
Vi er godt i gang med en periode med mange kampe i både Oddset Pokalen og i 3F Superligaens mesterskabsspil. Og når det er overstået, har vi været 75.000 eller flere samlet i Ceres Park.
Det er i hvert fald det mål, vi lancerede inden hjemmekampen mod FC Midtjylland, som startede denne travle kampuge.
Og takket være jeres store opbakning, er ambitionen kommet rigtig flot i gang, og i morgen bliver vi igen mange i Ceres Park, når Brøndby IF kommer til Aarhus.
Her er Familieafsnittet på Bravidatribunen nu udsolgt til en kamp, hvor vi forventer op mod 13.000 tilskuere. Find din billet her.
Kampen søndag kommer i kølvandet på et udsolgt Ceres Park i torsdags. Så vi kan efter kampen mod Brøndby IF allerede være halvvejs mod de 75.000 med tre hjemmekampe tilbage.
Her venter FC Nordsjælland, Silkeborg IF og FC København resten af foråret i mesterskabsspillet. Find din billet her til en eller flere af de spændende resterende kampe.
Kampen søndag starter kl. 16. Allerede kl. 13 åbner AL Bank Fanzonen til en hyggelig eftermiddag med opvarmning til kampen.
Billetter til den klassiske kamp mod Brøndby IF findes via linket herunder.