FINALEN SIKRET: BILLETINFORMATION 

11.04.2024 21:40

Pokalfinalen venter den 9. maj. Information om det kommende billetsalg.

Efter det gode resultat torsdag aften i returopgøret i pokal-semifinalen, venter der os nu en pokalfinale i Parken Kristelig Himmelfartsdag - torsdag den 9. maj. 

Her skal vi op mod Silkeborg IF foran tusindvis af medrejsende AGF’ere i landets nationalstadion.

Billetsalget til finalen er endnu ikke åbnet. Inden det åbner, er det afklaret, hvor mange pladser der allokeres til AGF. 

>>>> Find mere information om billetsalget til pokalfinalen her

Rækkefølgen for billetsalget til finalen - når det åbner - bliver som følger: 

Først åbner det for abonnenter. Derefter for dem, som var billetkøbere ved de to semifinaler, der bragte os i finalen og dernæst for Play+ abonnenter før eventuelt resterende billetter frigives i frit salg. 

Bemærk, at da der er begrænset antal billetter til rådighed, kan vi ikke garantere alle plads til finalen. 

Så snart der er nyt information om billetsalget, skal vi naturligvis nok meddele det. Vi ses i Parken den 9. maj!