DOBBELT OP PÅ FCN 

17.04.2024 11:09

Både herre- og kvindeholdet skal en tur til Farum i næste kamprunde.

Efter tre kampe på Ceres Park på en uge er det nu tid til et par udekampe for 3F Superligaen. Første gang på mandag den 22. april kl. 19, hvor FC Nordsjælland tager i mod på Right to Dream Park i en gentagelse af pokalsemifinalen, hvor vi jo slog FCN ud af Oddset Pokalen samlet 4-2. 

Også AGF Kvindefodbold skal en tur til Farum og Right to Dream Park. Her spiller de søndag den 21. april kl. 15 i Gjensidige Kvindeligaen. 

Begge kampe handler om at hale ind på modstanderne foran os i tabellen. I 3F Superligaen er FC Nordsjællands således på en delt tredjeplads med 46 point - otte point foran os på femtepladsen med 38 point. 

Så med en sejr er vi inde for rækkevidde af medaljer igen. Og som ubesejret i Farum i de sidste tre år - ja, cheftræner Uwe Rösler har aldrig tabt på Right to Dream Park - er der masser at bygge på med og hente mandag aften. 



I Gjensidige Kvindeligaen er afstanden mellem de to hold noget større. Her er FCN nummer to med 34 point, mens vi også ligger nummer fem, men dog med 23 point. 



For kvinderne handler det om at fortsætte det gode momentum, der blev skabt med en 2-1 sejr over ligaens tophold, Brøndby i lørdags. Lørdag den 27.4 venter Brøndby således igen - denne gang i en pokalsemifinale. En sejr søndag kan give et fint indløb til den kamp. 

Billetter til Superligakampen findes her >>> 

Mens billetter til søndagens Gjensidige Kvindeliga-kamp findes her >>>