YOUNG GUNS: DOBBELTSEJR OG U19 I SPIDS
04.09.2023 20:13
AGF U19 lagde sig i toppen af ligaen i weekenden med en sejr over AaB.
AGF Talent havde endnu en god weekend, hvor det blev til to sejre ud af tre mod AaB og U19’s tredje sejr på stribe.
U19 vandt 2-1 over AaB på Fredensvang på mål af på Stefen Erwan Tchamche og Jacob Andersen, der ikke var med Superliga-truppen og derfor kunne spille med U19 og det udnyttede han altså til en scoring.
- Jeg ser et hold, der hviler i sig selv, og et hold der kommer ud og vinder på god attitude og de værdier vi står for. Vi bliver lidt for bagtunge i anden halvleg, men spiller godt i første halvleg, hvor vi holder AaB nede på to-tre muligheder, sagde cheftræner Niki Zimling efter kampen til KSDH, som dækker U17 og U19’s kampe.
U19 fører nu U19 ligaen efter weekendens sejr.
Også U17 vandt over AaB. Her 1-0 på mål af Frederik Munk, mens U15 måtte indkassere et nederlag på 1-2.
Hos pigerne mødte vi Kolding i weekenden. Her vandt U19 6-4, mens U16 tabte 2-3.