RYD OP FOR AGF OG AARHUS: CLEAN UP AARHUS VENDER TILBAGE
05.09.2023 18:29
Samvær til glæde for naturen - og en hyggelig dag i skoven og i Kongelunden. Nu vender Clean Up Aarhus vender tilbage.
Det er tre år siden, at AGF for første gang inviterede til Clean Up Aarhus i Kongelunden. Nu gør vi det igen på søndag den 10. september, når der er Clean Up Aarhus 2023 i Ceres Park.
I år sker det som et led i World Clean-up Day den 16. september, hvor verden går sammen om at samle affald for at gøre opmærksom på behovet for et renere samfund.
- Med Clean Up Aarhus ønsker vi at gøre opmærksom på, at vi alle i Aarhus har mulighed for at bidrage til et bedre klima og en renere by - og at selv de små skridt tæller. Så vi håber endnu en gang, at mange tager familien og vennerne under armen til en hyggelig søndag eftermiddag, hvor vi sammen viser, at fodbold, ansvar, god stemning og miljø går hånd i hånd, siger bæredygtighedsansvarlig i AGF, Sine Hausner.
I år afholder AGF Clean Up i samarbejde med Arbejdernes Landsbank, som bakker op om arrangementet, der begynder med en kombineret gåtur og oprydning af skovene omkring Ceres Park. Bagefter vejer vi dagens indsamling og ser, hvor meget skrald vi har samlet ind.
Vi åbner også AL Bank Fanzonen, hvor der vil pannabane, bordfodbold, fodbolddart og konkurrencer. Man kan blandt andet vinde en matchworn og signeret Mikkel Duelund trøje.
Og så får alle, der deltager i Clean Up Aarhus 2023 en lækker goodiebag, ligesom AL Bank sikrer frokosten i form af en pølse efter Clean Up som tak for hjælpen.
Deltagelse i Clean-up Aarhus er gratis, men kræver tilmelding via dette link:
Program: Søndag den 10. september
Kl. 13.00: Velkommen samt udlevering af grej til affaldsindsamlingen ved Ceres Park
Kl. 13.15: Clean-up Aarhus begynder
Kl. 14.00: AL Bank fanzonen åbner
Kl. 15:00: Tak for i dag