SØNDAGS-SEJR I SOLSKINNET I LYNGBY
Foto: Matti Kronborg og Jan Christensen — 22.10.2023 13:06
Flot sejr i Lyngby i dag.
Søndag var turen gået til Lyngby for Superliga-truppen, som blev modtaget af et noget bedre vejr på Sjælland end stormen og regnen fredag og lørdag. Således på et solbeskinnet Lyngby Stadion tog vi hul på turneringen igen efter landsholdsterminen.
Og det var et udehold som gik frisk til sagen med en god indledning på kampen, hvor blandt andre Mikael Anderson viste gode momenter i venstre siden og vi fik presset hjemmeholdet godt tilbage allerede fra start af kampen.
Men efterhånden kom Lyngby mere på bolden og fik skabt et par farlige muligheder og i perioder fik de også sat sig på spillet. Men vi forsvarede godt.
Førnævnte Anderson var fuld af spillelyst i dag og med i meget fra kampens start, og efter 15 min forsøgte han sig med kvalitet, men skuddet blev reddet.
Efter en periode med hjemmeholdet i dominans, hvor Eric Kahl kom en tur i banden og Mats Knoester måtte behandles for næseblod, kom vi flot tilbage mod halvlegens halve time med blandt andet et godt forsøg fra Mortensen, som desværre måtte se sin afslutning blokeret. Også et frispark i vores venstre side tæt på feltet var ved at blive brugbart.
Med 36 minutter på uret slog Mikael Anderson et flot indlæg, som Tobias Bech mødte endnu bedre og flot kunne heade os foran - et flot mål, som kort efter var ved at blive til et mere, men Beijmo fik sit skud blokeret i en rigtig god AGF-periode, som også bød på en chance til Mortensen inden pausen.
2. halvleg
Anden omgang startede ganske hektisk med hjemmeholdet i angreb og de kom også til deres chancer. I den anden ende kom målscorer Bech igennem til en stor chance, men Lyngbys målmand reddede flot.
Han kunne dog ikke gøre noget kort efter, da et indlæg fra Eric Kahl endte hos Tobias Bech i Lyngby-feltet, hvor han sikkert kunne gøre det til 2-0 til os.
Så skulle gæsterne for alvor op og presse og et gjorde de da også med øjeblikkelig virkning. Og Bailey i AGF-målet måtte diske op med en stor redning efter en times spil, hvor Lyngby forsøgte at komme tilbage i opgøret og gutterne arbejdede hårdt for ikke at lade de blå reducere hurtigt efter vores andet mål.
Det blev da heller ikke sådan for alvor farligt – i stedet var det AGF, der var tættere på 3-0 end Lyngby på en reducering, da vi flere gange fik nogen gode omstillingsmuligheder.
Og efterhånden som kampen gik ind i det sidste kvarter kom vi i endnu mere kontrol og selv om Lyngby til sidst skiftede tre mand ind var resultatet aldrig i fare. Og vi kan rejse hjem med tre gode point, som efterlader os på sjettepladsen i 3F Superligaen med 17 point.
Næste kamp er hjemme i Ceres Park mandag den 30.10, hvor lokalopgøret mod Randers FC venter. Find billetter her
Lyngby Boldklub vs. AGF / 3F Superligaen / 22.10 2023 / Lyngby Stadion
0-2 (0-1)
36’ 0-1: Tobias Bech
50’ 0-2: Tobias Bech
Tilskuere: 7.625
Advarsler
LBK: Casper Winther + Andri Gudjohnsen
AGF: Nicolai Poulsen, Baily Peacock-Farrel
AGF:
Bailey Peacock-Farrell, Felix Beijmo (86’ Tobias Anker), Frederik Tingager, Tobias Mølgaard, Mats Knoester, (63’ Gift Links) Eric Kahl (79’ Jacob Andersen), Nicolai Poulsen, Mikael Anderson, Magnus Knudsen (86’ Frederik Brandhof), Tobias Bech (63’ Janni Serra), Patrick Mortensen.