MØD POULSEN OG TINGAGER PÅ FREDAG

17.10.2023 15:41

På fredag kan man møde Nicolai Poulsen og Frederik Tingager hos Norlys i midtbyen i Aarhus.

Fredag den 20. oktober er der alletiders mulighed for at bruge en eftermiddag i efterårsferien med at hilse på de to rutinerede AGF’ere, Frederik Tingager og Nicolai Poulsen, når de gæster Norlys’ butik på Clemens Bro i Midtbyen i Aarhus.

Her er alle børn velkomne til tidligt at lufte deres Halloween-kostume eller måske bare AGF-trøjen og kigge forbi til en autograf og måske en selfie. Også med Aros, som også kommer forbi med slik til alle børn, mens Norlys er klar med et godt tilbud til de voksne.

Det hele sker fredag den 20.10 kl. 13.30 til 14.30 i Norlys, Sankt Clemens Torv 15 i Aarhus.

På gensyn til en hyggelig efterårsferie-dag med Tingager og Poulsen.