FALAFEL NU OGSÅ PÅ MENUEN I CERES PARK

04.10.2023 10:14

En kulinarisk nyhed slutter sig til kebaben i Ceres Park.

Først var det kebaben som blev indført i mad-sortimentet på Ceres Park til stor begejstring for mange og som nu er blevet en fast del af manges fodboldoplevelse.

Nu supplerer vi så madboderne i Ceres Park med en Falafel-sandwich, så valgmuligheden bliver endnu større. Falafel kommer på menuen efter flere opfordringer fra publikum. Så uanset om man savnede en vegetarisk mulighed i madboderne på Ceres Park eller bare vil variere, så er der nu mulighed for det fra på søndag, hvor vi spiller mod FC København kl. 20 - et kamptidspunkt, hvor det er oplagt at indtage aftensmaden på Ceres Park.

Det kan man enten gør i madboden i AL Bank Fanzonen eller i boden på Ceres Tribunen. Begge tilbyder fremover nu også Falafel.

Og husk, at det naturligvis fortsat er muligt at få den traditionelle stadionplatte.

Velbekomme.