UWE EFTER SØNDAG - EN STOR HOLDPRÆSTATION

13.11.2023 09:26

Søndag bød på en sejr og dermed tre gode point i 3F Superligaen, da vi vandt 2-0 over Viborg FF i Ceres Park. Sejren kom efter en bøvlet første halvleg, men hvor vi kom flot ud til anden omgang med mål og energi.

- Jeg var virkelig glad for spillernes respons efter pausen og dem måde, vi kom ud på og fik et mål fra starten af. Jeg fortalte dem, at gutterne skulle gå ud og spille, som AGF skal spille, og det gjorde de. For den første del af kampen var ikke god nok, men frem mod pausen blev vi bedre. Og i anden halvleg spillede vi aggressivt og offensivt, og på den måde, som vi i AGF skal spille. 

- Så det var en fantastisk holdpræstation at slå et hold som Viborg med de skadesproblemer, som vi har, sagde Uwe Rösler efter kampen og kom dermed ind på de ændringer, som han måtte foretage op til kampen, hvor Mikael Anderson og Bailey Peacock-Farrel måtte sidde over.

- Landsholdspausen kommer godt for os, for vi har været ramt og har ikke haft kontinuitet. Om det så er skader, kort tid eller lang tid, karantæner, eller sygdom. Men holdet steppede op og vi gutterne står sammen og arbejder hårdt for hinanden. Men når du ser alle de ændringer vi har været igennem, bliver du glad som cheftræner, når det er blevet til 11 point ud af 15 mulige i de seneste fem kampe, lød det fra Uwe Rösler.

Og de point betyder, at vi går ind i landsholdspausen som nummer seks i 3F Superligaen med tre point til fjerdepladsen og otte point foran netop Viborg FF og Lyngby på 7.- og 8- pladsen.

Når vi spiller igen efter pausen er det mod FC Nordsjælland, hvor vi med en sejr kan rykke over dem i tabellen. Så tag med til Farum den 26.11 og bak gutterne op. Der er billetter lige her.