UGEN I AGF: WEEKEND PÅ SJÆLLAND

20.11.2023 10:02

En ny spændende uge er gået i gang i AGF, hvor begge førstehold skal en tur til Sjælland i weekenden.

Mens de sidste landskampe i denne termin snart er afviklet, er vi klar til at starte en ny god uge op i AGF.

I dag vender Superliga-truppen retur til Fredensvang efter nogen velfortjente fridage og fokus rettes nu for alvor mod søndagens kamp i Farum, hvor FC Nordsjælland venter på Right to Dream Park. Køb billet til den kamp her >>>

Senere på ugen vender Tobias Bech, Julius Beck og de andre AGF'ere retur til Fredensvang efter de har været med landshold.

For kvindernes vedkommende skal ugen bruges på at fordøje weekendens skuffende nederlag hjemme i Aarhus i kampen for en plads i medaljeslutspillet inden fokus rettes mod en svær udekamp i Køge på lørdag. Med tre kampe tilbage i grundspillet har holdet stadig alt i sine egne hænder og der venter derfor nogen spændende kamp i den kommende måned.

Young Guns holder nu så småt vinterpause. Men U19 mangler en kamp endnu, som er i Vejle på lørdag.

På Ceres Park er arbejdet nu i gang med at flytte banen, så byggeriet af vores nye stadion for alvor kan komme i gang. Men først gør vi klar til en pokalkvartfinale i Aarhus den 7. december. Køb billet til den her >>>