UGEN I AGF

07.11.2023 10:48

Uge 45 er godt i gang.

Ugen startede med en kamp i Brøndby mandag, hvor vi kunne rejse hjem med et point efter 1-1.

Så 3F Superliga-truppen har tirsdag en velfortjent fridag inden fokus på onsdag rettes mod weekendens spændende kamp mod Viborg FF på Ceres Park. Det er søndag kl. 20 og billetter købes lige her >>>

Her fejrer vi også Legendernes Dag og hylder Lars Lundkvist som Årets Legende 2023.

Mens herrerne altså spillede i Brøndby mandag tager kvinderne på søndag også til Brøndby, hvor topholdet Brøndby IF venter kl. 14 i en kamp, der kan ses på Viaplay. Efteråret spidser efterhånden til, men holdet ligger fortsat godt til i forhold til kampen om top seks. Nu venter altså en mulighed for at sætte endnu flere point på bogen.

Young guns drengene spiller mod AC Horsens fredag og lørdag, mens pigerne skal en tur til Fyn.

Se ugeprogrammet i detaljer her >>>

Husk, at AGF Fanshoppen har åben hele ugen fra kl. 13 til 17 på hverdage og lørdag fra kl. 10 til 14. Her er den nye flotte Legendetrøje på hylderne.