POKALAFTEN: VÆRD AT VIDE INDEN KAMP
02.11.2023 07:09
I aften gælder det pokalfodbold i Ceres Park. Vi er på udebane derhjemme. Så der er nogen ændringer til kampen i forhold til normalt. Få overblikket her.
I aften kl. 18 går det løs mod Ishøj IF i Ceres Park. Her er vi formelt på udebane, da Ishøj IF er hjemmehold i pokalturneringens 4. runde, men altså har flyttet deres kamp til Aarhus. Det betyder nogen ændringer i forhold til en normal 3F Superliga-kamp.
Først og fremmest har vores sæsonkortholdere ikke adgang til kampen uden billet. Men de kan hentes til nedsatte priser lige her. For kun 60 kr. er der adgang for sæsonkortholdere. Uden sæsonkort er prisen 80 kr. for voksne og 40 kr. for børn. Hent billetter lige her.
Bemærk, at det kun er Ceres Tribunen (C) som er åben i aften. Ishøj IF's tilhængere skal være på C9/C10, mens der bliver AGF stemningsafsnit på C1/C2 øvre.
Bemærk, at hele tribunen er åben, selv om der på billetten kun står "nedre".
Der bliver ingen AL Bank Fanzone til kampen, da vi jo er på udebane. Men der bliver rig lejlighed til at sikre sig aftensmaden i boderne på Ceres Tribunen, hvor der både er kebab, pølser og falafel.
Ceres Park åbner kl. 17 og så er der kampstart kl. 18.
Kommer man i bil kan man med fordel orientere sig i mulighederne for parkering i og ved Kongelunden lige her. Der er IKKE parkering ved Jysk Væddeløbsbane i aften, men det bør også være muligt at finde parkering andre steder.
Herover kan man se, hvilke busmuligheder, der findes, når turen går til Ceres Park.
Har man sin billet på sin telefon, så sørg, at den er klar og der er skruet helt op for lyset på telefonen, når man går ind.
Rigtig god kamp og på gensyn til pokalfodbold i Ceres Park i aften, hvor vi altså formelt spiller på udebane, men hjemme i skoven.
Så vi håber at se mange fans på lægterne til at heppe gutterne frem til en sejr, så vi kan komme i kvartfinalen i Oddset Pokalen. Brug linket herunder for billetter.