KOM TIL JULEKLIP PÅ FREDENSVANG

06.12.2023 05:55

AGF og Arbejdernes Landsbank inviterer til juleklip og julehygge på Fredensvang.

Søndag den 10. december inviterer vi og Arbejdernes Landsbank indenfor på Fredensvang til julehygge- og juleklip.

Alle er velkommen - små som store - juleglade eller ej.

For vi garanterer, at man kommer i julestemning, hvis man kigger forbi. 

Spillere fra både 3F Superligaen og Gjensidige Kvindeligaen tager i mod og deltager i juleklip og julehygge. Arbejdernes Landsbank sørger for æbleskiver og glögg til de voksne og varm kakao til børnene. 



Man kan både skrive sig et brev til julemanden sammen med en AGF-spiller og måske ønske sig en medalje til klubben og klippe juleklip og julehjerter med en anden spiller.

Vi tænder julemusikken søndag den 10.12 kl. 10 på Fredensvang, Terp Skovvej 16 i Viby. 

Alle er som sagt velkommen. Men tilmelding er nødvendig. Brug linket herunder. 

Man kan melde op til fire gæster til.



Vi glæder os til at se jer til julehygge på Fredensvang.