AGF KVINDEFODBOLD: VIGTIG SEJR INDEN LANDSHOLDSPAUSE

26.11.2023 09:49

AGF's kvinder kunne for første gang fejre en sejr over HB Køge, efter gårsdagens kamp endte 0-1.

I går var det atter tid til endnu en omgang Gjensidige Kvindeliga-fodbold, hvor turen gik til Capelli Sport Stadion til et revancheopgør mod topholdet fra HB Køge, som Vigtige point var på spil for begge hold, men særligt AGF's kvinder skulle jagte for at lægge afstand til stregen, der adskiller slutspillet fra kvalifikationsspillet. 

Anfører Katrine Svane var tilbage i målet efter en skadesperiode, og unge Mie Lerche havde for første gang en plads i startopstillingen. 

Det blev noget af en drømmestart for AGF, da altid måljagtende, amerikanske Bri Visalli serverede en perle af et mål for de mange fremmødte. Fra indersiden af højre fod blev den placeret med en lille bue, så den akkurat nåede at kysse indersiden af overlæggeren. HB Køges målmand havde ingen chance for at nå bolden, og dermed kunne AGF lægge sig foran med en 0-1 føring efter første forsøg i kampen. 

Det syntes som noget af en overraskelse for hjemmeholdet, som slog tilbage med flere muligheder, men Svane var fuld af redninger i sit comeback og sørgede for at holde buret rent. 

Der var dog ingen tvivl om, at HB Køge er tredobbelte mestre i Gjensidige Kvindeliga, da AGF kom under stort pres til tider gennem kampen. Men den bagerste kæde stod stærkt og kæmpede bravt. I den anden ende var Bri Visalli undervejs meget tæt på at udbygge føringen, men skuddet blev sigtet for højt. 

Det var en samlet holdpræstation, der fik sejren hjem, og hvilken en af slags. Det var første gang i AGF Kvindefodbolds historie, at vi vinder over HB Køge, men sejren betyder også, at vi ligger fire point over FC Thy-ThistedQ, som ligger under stregen.

Næste opgør

Nu venter en landsholdspause, og så er der atter bold igen, når et vaskeægte jysk opgør venter på udebane mod AaB d. 9 december. Afgørende point er på spil i jagten på slutspillet, så vi håber på en god støtte i Aalborg. 

 

HB Køge vs. AGF / Gjensidige Kvindeligaen runde 12/ 25.11 2023

0-1 (0-1)

0-1: 18' Bri Visalli

AGF

Katrine Svane, Tina Fremo, Ally Green, Julianne Ross, Mathilda McNamara, Sarah Sundahl (86' Emma Hoppe), Sarah Dyrehauge, Bri Visalli (76' Elvira Nejmann), Mariann Høgh (76' Sofie Jørgensen), Julie Mathiasen, Mie Lerche (61' Sofie Bloch)