AGF KVINDEFODBOLD: SEMIFINALEN BLEV ENDESTATION

25.03.2023 19:53

Ikke mere pokalfodbold til AGF Kvindefodbold, da vi samlet taber semifinalen til FC Nordsjælland.

AGF Kvindefodbold måtte lørdag sande, at semifinalen blev endestationen i dette års pokalturnering, da vi i dag tabte 0-3 til FC Nordsjælland og dermed med et samlet 0-4 nederlag er ude af turneringen.

Til dagens returopgør skulle vi hente et mål efter en tæt kamp i Farum forrige weekend. Det var derfor et revanchetørstigt hjemmehold, der skabte momentum fra første fløjt. Men på trods af høj intensitet og godt samspil, kom der ikke de helt store chancer til nogen af holdene.

Efter det første kvarter kom vi tæt på en mulighed efter et godt langskud fra Sarah Dyrehauge. I den anden ende klarede Svane et lige så godt skud fra sidste weekends matchvinder, Princess, der igen i dag havde hurtige ben.  

Mod kampens første halve time kom FCN foran, da Karen Linnebjerg kunne score kampens første mål og dermed bringe Nordsjælland foran 2-0 i den samlede stilling. Kort tid efter var stillingen ved at blive øget, da bolden sneg sig forbi Svane, men stolpen blev redningsmanden. I de efterfølgende ti minutter leverede Svane flere vigtige redninger, der holdt os inde i kampen.

Til sidst i halvlegen var det AGF, der fik de største chancer. Sarah Dyrehauge kunne sparke bolden mod øverste højre hjørne efter et flot hjørnespark fra Cecilie Johansen, men målmanden nåede at få handskerne på, før læderkuglen ramte nettet. Og det var lige ved, at udligningen kom, da Benedicte Moss fandt sin vej i målfeltet og modtog bolden fra højre kant til en stor chance. Desværre uden det gav mål og så var det pause.

2. halvleg
I anden omgang blev intensiteten skruet op. Masser af aktion og hårdt arbejde fra begge hold. Da uret rundede den første time, kunne FCN desværre øge føringen yderligere, da Princess Marfo driblede sig gennem to spillere og sende bolden i mål og gjorde et avancement næsten umuligt.

Men svarede vi godt tilbage med gode aktioner, hvor indskiftede Mathilde Rasmussen gjorde et ihærdigt forsøg på at reducere. Men FCN bevarede gnisten, og i modsatte ende røg bolden endnu en gang bag Svane der ellers havde flere solide redningen gennem halvlegen. Den samlede stilling hed nu 0-4.  

Mod kampens slutning fik vi svært ved at holde FCN fra mål. Vi kæmpede selv for at spille frem til chancer, men udeholdets forsvar havde en solid præstation gennem hele kampen. Så til sidst måtte vi måtte erkende et nederlag, og endestationen blev semifinalerne i denne sæsons pokalturnering.  

AGF vs. FC Nordsjælland / Gjensidige Kvindepokalen / Semifinale / Ceres Park / 25.03.2023 
0-3 (0-1)
28’ 0-1: Karen Linnebjerg
65’ 0-2: Princess Marfo
75’ 0-3: Johanna Fossdalsa 

AGF: 
Katrine Svane, Ally Green (45’ Johanne Guldbæl), Mathilda McNamara (78’ Nathalie Jørgensen), Sarah Sundahl (57’ Mariann Høgh), Cecilie Johansen (69’ Tina Fremo), Sarah Dyrehauge, Mathilde Kruse, Benedicte Moss, Caroline Jensen (45’ Mathilde Rasmussen), Julie Poulsen, Julie Mathiasen