AGF KVINDEFODBOLD: OPTIMISME INDEN SEMIFINALE PÅ LØRDAG
23.03.2023 17:18
Lørdag spiller AGF's kvinder pokal-semifinale i Ceres Park. Og der skal jagtes mål, hvis vi skal i finalen. Men det kan vi også, lyder det inden kampen.
Lørdag spiller AGF Kvindefodbold returopgør i kvindernes pokalturnering, når FC Nordsjælland kommer til Aarhus og Ceres Park.
Arbejdernes Landsbank har sørget for fri entré til kampen. Dog skal billetter hentes på forhånd. Det kan man gøre lige her.
Med et 1-0 resultat i det første opgør i weekenden skal kvinderne ud og score mål på lørdag for at ha’ en chance for avancement til den første pokalfinale i AGF Kvindefodbolds historie. Men det tror holdet også på.
- Vi var naturligvis ærgerlige over, at Nordsjælland fik scoret i den første kamp, og det var også på et ærgerligt straffespark. Men vi kan godt komme igen efter 0-1. Vi skal være bedre i nogen facetter af spillet, men især i anden halvleg i den første kamp, synes jeg vi spillede godt. Kan vi finde det frem i Aarhus på lørdag, så kan vi sagtens være med mod Nordsjælland og få scoret de mål, der skal til, siger Julia Poulsen fra liga-holdet.
Der er kampstart kl. 14 nu på lørdag, mens AL Bank Fanzonen åbner allerede kl. 12.30. Her åbner vi bag Ceres Tribunen, hvor vi har sjove aktiviteter for de mindste - herunder en skattejagt for børn på Ceres Tribunen. Så tag ungerne under armen og kom i Ceres Park på lørdag og støt holdet frem mod drømmen om en finaleplads.
Hent din gratis billet fra Arbejdernes Landsbank via linket herunder.