AGF KVINDEFODBOLD: FLERE UNGE SPILLERE UDTAGET TIL LANDSHOLD

27.03.2023 17:22

Cecilie Johansen med U23 og seks andre spillere på ungdomslandshold.

Mens landsholdspausen for herrerne så småt er ved at være slut, så er der snart landsholdstermin for kvinderne og her er AGF Kvindefodbold rigt repræsenteret på ungdomssiden. Således er Hannah Foss fra U16 DM og Hannah Bechmann fra U18 DM udtaget til det danske U16 landshold, som skal spille venskabskampe i England fra 11. april.

På U19 landsholdet er hele fire AGF’ere udtaget. Det drejer sig om Julie Mathiasen, Julie Poulsen, Mariann Høgh fra liga-holdet og Laura Kjærsgaard fra U18 DM, der er med, når U19 skal spille EM kvalifikation.

Endelig er Cecilie Johansen udtaget til det danske U23 landshold, som spiller venskabskampe mod Island i Helsingør om en uges tid.

Held og lykke til AGF-spillerne med de kommende nationale udfordringer.