AGF'ERE I NATIONAL TJENESTE

06.03.2023 12:22

Fire unge spillere fra AGF Kvindefodbold skal spille EM-kval med det danske U17 landshold.

AGF Kvindefodbold har fået udtaget hele fire spillere til det danske U17 landshold, der i fra den kommende weekend skal spille tre EM kvalifikationskampe.

Først mod Serbien den 12. marts. Dernæst mod Belarus den 15. marts og endelig mod Spanien den 18. marts. Alle kampe spilles i Beograd.

De fire AGF’ere er Clara Littrup, Elvira Nejmann, Johanne Krøger og Mie Lerche, der også i sidste måned var med U17 landsholdet, der i øvrigt trænes af Claus Struck som mange AGF-fans nok kender fra hans tid som aktive spiller, hvor AGF var blandt de klubber han spillede i.

I sidste måned var Mikkel Kristensen med drengenes U17 landshold.