INDEN STOR SØNDAG I PARKEN: - VI ER ET GODT STED
19.05.2023 05:43
Målmand Jesper Hansen glæder sig til søndagens store kamp i Parken, hvor holdet kan se frem til en stor opbakning. Både på tribunerne og hjemme fra Aarhus.
Søndag fortsætter jagten på medaljer, når vi skal en tur til København til det ny-klassiske opgør mellem Aarhus og København.
Til kampen er udebaneafsnittet blevet kraftigt udvidet, så der kommer mange AGF’ere på hele ende-tribunen i Parken. Torsdag var der godt 3.000 billetter ude. Men der er plads til flere, så mangler man stadig en billet finder man dem lige her >>>
Vi kommer ind til kampen på fjerdepladsen i 3F Superligaen - to point efter top tre og fem point efter søndagens værter på førstepladsen. Så alt er åben inden de sidste tre kampe i jagten på metal.
- Vi er meget motiveret før de sidste kampe. Vi mærker den store opbakning, vi har fået. Og det betyder meget for os, at byen er bag os - det tager vi med os til København, som er et af de hold, vi mangler at slå i denne sæson. Vi spillede en fin kamp mod dem hjemme på Ceres Park, da vi mødte dem senest og var uheldig med at få underkendt et mål. Så vi har vist, hvordan man skal håndtere FCK og det skal vi forsøge at gentage søndag, siger vores målmand, Jesper Hansen inden de kommende dages træning frem mod kampen, der spilles søndag kl. 18.
Lørdag rejser truppen så til Hovedstaden til en kamp, hvor de kan forvente en stor opbakning fra over 3.000 AGF'ere på et udvidet udebaneafsnit.
- Vi er et rigtig godt sted, og forhåbentlig kulminerer det hele nu her i de sidste kampe. Vi skal blive ved med at jagte, så vi har muligheden at være med til at afgøre det hele til sidst og vi glæder os til en ny spændende kamp på søndag, tilføjer Jesper Hansen.
Kampen i Parken spilles søndag den 21. maj kl. 18. Find billet via linket herunder.